ISSUES that might interes you. It may be discussed under the following headlines:
Is it Democratic?:
Is there too much money involved in American politics? Rich people give money in support of politicians when they run for office. Is it democratic that people with money thus gets more say in elections/decisions than people who do not have so much money?
Can one powerful man change the political system?:
Can Donald Trump?:
Den amerikanske forfatning med magtadskillelseslæren har som mål at undgå, at en tyran skal kunne tilrane sig ubegrænsede beføjelser. Derfor er der bygget et magtadskillelsessystem (division of powers) op (uafhængige magter: Folkevalgt Kongres (Congress), præsident og en Højesteret (Supreme Court)).
Every child in America is supposed to learn about the Constitution’s basic principles of separation of powers (magtadskillelse), and checks and balances (de tre magter holder hinanden i skak, f.eks. igennem præsidentielt veto, muligheden for at overrule det, udnævnelser til embeder/Senatets godkendelse af disse, etc) . But these days, every child and every adult in America is learning from Donald Trump that these principles are bunk.
Hvordan kan det nu lade sig gøre for en enkelt mand som Donald Trump at pille det fra hinanden – hvis det er det, han er i gang med?
Det er forbløffende simpelt, ifølge den amerikanske økonom Robert Reich, der mener, at Trump er i gang med at underminere demokratiet i USA. Man gør det bare:
“Ved at udsende en generel afvisning af at svare på en stævning fra Kongressen siger Trump, at Kongressen ikke har nogen forfatningsmæssig myndighed til at kontrollere den udøvende magt (præsidenten og dennes regering). Han fortæller USA, at Kongressen er et underordnet regeringsorgan, snarere end en ligeværdig part. Glem alt om magtadskillelse”.
Ved rent faktisk at bruge penge på sin “mur” mod Mexico viser Trump, at det kan lade sig gøre at sætte Kongressens magt over bevillingerne, som Kongressen ellers har ifølge forfatningen, på stand-by. Det føderale retssystem af domstole giver dog ikke op så let.
Det nytter heller ikke noget at sætte en impeachment-proces (rigsretssag, hvor præsidenten afsættes af Kongressen) i gang, fordi det i en sådan er Senatet, der agerer domstol og Repræsentanternes Hus, der indstævner præsidenten. Men som bekendt har Republikanerne fortsat flertal i Senatet. Derfor kan Demokraterne ikke pt vinde en rigsretssag.
Det, der måske gør det muligt for Trump at underminere systemet er, at han ser ud til at have et relativt godt tag i betydelige dele af den amerikanske vælgerbefolkning. I de såkaldte approval ratings (vælgerbedømmelser af præsidenten) har Trump længe ligget på 40-46 pct.
Det kan skyldes, at det i 2019-20 går relativt godt med økonomien. Der er vækst og lav arbejdsløshed, ikke mindst som følge af en ret letsindig udgifts- og skattepolitik, hvor der er givet skattelettelser til de mere velaflagte amerikanere.
Samtidig kan den amerikanske økonomi dog køre frem mod en stærkt stigende gældsbyrde og øget økonomisk ulighed. Derfor er det også en økonomisk politik, der deler den amerikanske befolkning.
På trods af Robert Reichs pessimisme er det ikke sikkert, at det sidste ord er sagt i magtkampen i Washington.
Økonomien vil næppe klare en fuldt skaleret handelskrig, – hvis denne får lov til at fortsætte i det omfang, som pokerspilleren Trump pt lægger op til.
FORFATNINGENS MAGTADSKILLELSE OG CHECKS AND BALANCES:
Note: Checks and Balances (Tjeks og afbalanceringer): Det er beskrevet i forfatningen, hvordan de forskellige ”magter” holder hinanden i skak, så ikke en enkelt af dem bliver for magtfuld. Præsidenten udnævner højesteretsdommere og ministre, men udnævnelser skal godkendes af Kongressen (Congress). Præsidenten kan nedlægge veto imod lovgivning (legislation) vedtaget (passed by) af Kongressen (Congress). Herefter kan loven kun komme igennem, hvis den vedtages med 2/3 flertal (overruling veto). Højesteret (the Supreme Court) har mulighed for at prøve loves grundlovsmedholdelighed. Højesteret kan endvidere dømme om, at beslutninger og administrative rutiner er forfatningsstridige og derfor skal ændres.
Er der så en mulighed for, at det amerikanske demokrati kan ophøre med at være et demokrati?
I 2018 udgav de to amerikanske Harvard-politologer Steven Levitsky og Daniel Ziblatt bogen How Democracies Die. Bogen advarer imod farerne, der kan opstå for den demokratiske proces i f.eks. USA, når der sker i et “sammenbrud i den gensidige tolerance og respekt for oppositionens politiske legitimitet. Denne tolerance involverer normalt en accept af resultaterne af frie og fair valg, hvor oppositionen har vundet, i modsætning til en tilstand, hvor der tales for en forkastelse af valgresultatet eller fremsættelse af falske klager over valg procedurerne.
Forfatterne hævder også vigtigheden i et demokrati af, at man respekterer meningerne hos de, der kommer til legitimt anderledes politiske meninger”.
Trump giver igennem sine handlinger og ytringer mange eksempler på disse ting, f.eks. hans mangel på respekt for de tidligere præsidenter (Clinton(Obama) og samtidige præsidentkandidater (Hillary Clinton/Joe Biden). Han er også gået let hen over det faktum, at Hillary Clinton fik omkring 3 mio flere stemmer end ham selv i 2018. Det kunne lade sig gøre, fordi valget af præsident er et indirekte valg, hvor staterne sender repræsentanter til et valgmandskollegium, der formelt vælger præsidenten. Hillary Clinton fik mange overskydende stemmer i f.eks. Californien, hvor Demokraterne traditionelt står stærkt, men de “overskydende” stemmer i Californien talte ikke med i det endelige regnestykke.
De to politologer fremhæver, at statsmagterne (de forskellige regerings-/domstolsgrene i et system med magtadskillelse råder over handlemuligheder, der fuldstændigt kunne underminere de andre dele af magten eller oppositionen. De advarer imod, at præsidenten voldsgennemtvinger politiske dagsordener, eller han/hun akkumulerer magt igennem forfatningsmæssig “armvridning”.
IS IT EQUEAL OR UNEQUAL?: this issue may be discussed under the sub-heading Gatsby, the famous novel written by F. Scott Fitzgerald.
Your Society 